Stedord – pronominer
Hvad er stedord?
Et stedord er et ord, der træder i stedet for et andet ord, som næsten altid er et navneord.
Det latinske ord for stedord er pronominer. Det kan deles op i ordet pro, der betyder i stedet for, samt ordet nomen, der betyder substantiv. Substantiv er det samme som navneord.
Se eksempler på pronominer i nedstående tekst, som er et uddrag af H. C. Andersen eventyr om Tommelise.
Der var engang en kone, som så gerne ville have sig et lillebitte barn, men hun vidste slet ikke, hvor hunskulle få et fra. Så gik hun hen til en gammel heks og sagde til hende: ”Jeg ville så inderligt gerne have et lille barn: Vil du ikke sige mig, hvor jeg skal få et fra?”
”Jo, det skal vi nok komme ud af!” sagde heksen. Der har du et bygkorn. Det er slet ikke af den slags, som gror på bondemandens mark, eller som hønsene får at spise. Læg det i en urtepotte, så skal du få noget at se.”
Som det fremgår af teksten, henviser pronominer til levende væsner, forhold eller genstande uden at bruge et navn eller en beskrivelse. Ordet ’du’ er et personligt pronomen, og ’den’ er et demonstrativt pronomen.
Hermed også sagt, at der findes flere typer pronominer.
1. Personlige pronominer
2. Ejestedord/possesive pronominer
3. Påpegende stedord/demonstrative pronominer
4. Spørgende stedord/interrogative pronominer
5. Henførende stedord/relative pronominer
I det følgende bruges kun de danske betegnelser for stedordene.
1. Personlige stedord
Ental
1.pers. ental jeg, mig
2.pers. ental du, De, dig, Dem
3.pers. ental han, hun, den, det, ham, hende
Flertal
1. pers. flertal vi, os
2.pers. flertal de, jer, dem
3.pers. flertal der, dem
Eksempler
Hun har ferie om to dage.
De går ofte til koncerter.
2. Ejestedord
Disse stedord henviser til et ejerforhold.
Ental
1. pers. ental min, mit, mine, Deres, dine
2. pers. ental din, dit, Deres, dine
3. pers. ental sin, sit, hans, hendes, dens, dets, sine
Flertal
1. pers. flertal vort, vores,
2. pers. flertal jer, jeres
3. pers. flertal deres
Eksempler
Begge ejendomme er deres.
Det er vort barndomshjem.
Han elsker at rejse til Italien.
3. Påpegende stedord
Henviser til personer eller genstande, der fremhæves.
Det er ordene: den, det, de, denne, dette, disse
Dette dokument er meget værdifuldt.
Den bog henter Viggo.
Det er disse lande, der har et fællesskab.
4. Spørgende stedord
Bruges i spørgende sætninger.
Det er ord som: hvem, hvilke, hvad, hvis, hvilken.
Hvem er konge i landet?
Hvad tid skal vi mødes?
Hvis tøj er det, der ligger her?
5. Henførende stedord
Henvisende stedord viser tilbage (henfører) til personer eller ting, der umiddelbart lige er blevet nævnt.
De vigtigste er: der og som.
Det var regeringen, der besluttede det.
Hun købte den kuffert, som var størst.
6. Ubestemte pronominer
Henviser til noget eller nogle, som ikke er klart beskrevet.
Nogle, nogen, anden, andre, ingen, intet, man, selv
Gaven består i nogle bøger.
Hvor mange andre skal se filmen?
Ingen kender dagen, før solen går ned.
Stedord er en af de danske ordklasser.
Er du til mere SKRIVEHJÆLP?
